Stress
Sexlivet kan have trænge kår i en hverdag, hvor kravene til os selv og fra omverdenen ikke bliver mindre og hvor makkerparrets stress og jag følger os i tykt og tyndt. Man glemmer at mærke sig selv, sin partner, børnene og alt det andet gode i livet.
Er man ramt af stress har det dybe konsekvenser for parforholdet og sexlivet, da det ofte er seksualiteten, der nedprioriteres i første omgang. Først i køen står arbejde, økonomi, det sociale liv, familien, venner, fritidsaktiviteter og ikke mindst børnene.
Måske hører du/I til én af dem, der gentagne gange har sagt: “Når jeg/vi får mere TID, får vi et seksuelt liv igen”?